Processen: Screening, høring og klage

Fase 1 · Screening

Screening: Skal projektet miljøvurderes?

Screeningen er det første trin i en miljøsag. Her vurderer myndigheden, om et planlagt projekt risikerer at påvirke naturen, grundvandet eller lokalsamfundet så væsentligt, at der skal udarbejdes en fuld miljøvurdering med tilhørende miljøkonsekvensrapport.

De vigtigste deadlines

90 dage

Sagsbehandlingsfrist

Myndigheden skal som udgangspunkt træffe screeningsafgørelsen senest 90 dage efter, at bygherren har indsendt alle oplysninger.

3 år

Gyldighedsperiode

En screeningsafgørelse bortfalder automatisk, hvis den ikke er udnyttet inden for 3 år, eller har været ubrugt i 3 år i træk.

4 uger

Klagefrist

Lokale foreninger og berørte borgere har præcis 4 uger til at klage over afgørelsen fra offentliggørelsesdatoen.

Hvordan vurderer myndigheden sagen?

Myndighedens afgørelse skal altid baseres på tre overordnede områder jf. miljøvurderingslovens bilag 6:

Projektets karakter

Projektets samlede dimensioner og design.
Kumulation: Samspillet og den samlede effekt med andre eksisterende eller godkendte projekter i nærområdet.
Ressourceforbrug (jord, vand, natur) samt forurening og gener.

Projektets placering

Områdets bæreevne og sårbarhed.
Særligt fokus på beskyttet natur, Natura 2000 og områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).
Hensyn til strengt beskyttede dyre- og plantearter (Bilag IV-arter).

Påvirkningens karakter

Hvor geografisk bredt rammer påvirkningen?
Sandsynligheden, varigheden og hyppigheden af generne.
Er påvirkningen reversibel (kan naturen genoprettes bagefter)?

Krav til afgørelsen

Hvad skal en screeningsafgørelse indeholde?

En screeningsafgørelse skal altid være begrundet med de konkrete hovedårsager under henvisning til kriterierne i bilag 6.

Afgørelsen skal desuden præcisere eventuelle særkender ved projektet eller de afværgeforanstaltninger, som bygherren har forpligtet sig til at gennemføre for at undgå væsentlige skadelige virkninger.

Hvem kan klage over screeningsafgørelsen?

Afgørelser efter miljøvurderingsloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Klageberettigede omfatter blandt andre den berørte offentlighed samt landsdækkende eller lokale foreninger, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål (såfremt foreningen repræsenterer mindst 100 medlemmer eller har godkendte vedtægter).

Klagen skal indgives digitalt via Klageportalen mod et gebyr (900 kr. for private / 1.800 kr. for foreninger og virksomheder).

Fase 4 · Høring

Høringsfasen: Offentlighedens stemme i miljøsager

Høringsfasen sikrer, at berørte borgere, myndigheder og organisationer inddrages tidligt i beslutningsprocessen. Formålet er at belyse alle relevante miljøforhold, så afgørelser træffes på et fuldstændigt og fagligt solidt grundlag.

Tre centrale punkter

Frister

Lovbestemte tidsrammer

Høringsfrister varierer efter sagstype. Eksempelvis har regionsrådets forslag til råstofplaner en lovbestemt høringsfrist på 8 uger, mens konkrete miljøkonsekvensrapporter ligeledes sendes i offentlig høring.

Adgang

Aktindsigt og gennemsigtighed

Offentligheden skal have adgang til alle væsentlige rapporter, herunder miljøkonsekvensrapporter og tilhørende bilag, tidligt i processen.

Vægt

Saglige indvendinger

Indlæg, der påpeger konkrete faglige eller retlige mangler i myndighedernes datagrundlag, tillægges væsentlig større vægt end generelle protester.

Hvad kan offentligheden udtale sig om?

Under en høring kan der indsendes bemærkninger til alle dele af projektets potentielle miljøpåvirkning jf. miljøvurderingslovens § 1, stk. 2:

Natur & biodiversitet

Påvirkning af nærliggende § 3-beskyttet natur og internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000).
Trusler mod beskyttede dyre- og plantearter, herunder de strengt beskyttede Bilag IV-arter.

Vandmiljø & grundvand

Risiko for forringelse af overfladevand (vandløb, åer og kystvande).
Påvirkninger af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og risiko for forurening af grundvandsmagasiner.

Mennesker & lokalsamfund

Gener fra ekstern støj og vibrationer, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.
Luftforurening, støvgener fra anlægsarbejde og tung trafik gennem lokalområdet.

Høringsprocessen

Hvornår skal der gennemføres en høring?

Myndigheden skal sikre, at berørte parter informeres tidligt i beslutningsprocessen, og senest så snart oplysningerne med rimelighed kan gives.

Der gennemføres høringer på flere stadier, herunder ved afgrænsningen af miljøkonsekvensrapportens indhold (idéfasen) og efter fremlæggelsen af den endelige miljøkonsekvensrapport.

Hvordan indsendes et høringssvar?

Høringssvar skal indgives skriftligt til den ansvarlige myndighed (typisk kommunalbestyrelsen eller regionsrådet) inden for den fastsatte tidsfrist.

Høringssvaret bør indeholde konkrete henvisninger til projektmaterialets mangler og foreslå specifikke afværgeforanstaltninger.

Myndigheden har pligt til at inddrage og behandle de indkomne høringssvar i den endelige afgørelse.

Fase 6 · Klage

Klagemuligheder: Retssikkerhed i miljøsager

Hvis en screeningsafgørelse eller en endelig tilladelse vurderes at være i strid med lovgivningen eller baseret på et mangelfuldt grundlag, kan afgørelsen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Tre elementer i en klagesag

4 uger

Strikte tidsrammer

Klagefristen er altid 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt eller offentliggjort. Hvis fristen overskrides, afvises klagen automatisk.

Digitalt

Klageportalen

Klagen skal indgives digitalt via Klageportalen på borger.dk eller virk.dk ved anvendelse af MitID.

Standstill

Opsættende virkning

En rettidig klage har som udgangspunkt opsættende virkning, hvilket betyder, at bygherren ikke må udnytte tilladelsen, før klagesagen er afgjort.

Hvem kan indgive en klage?

Miljøvurderingsloven og råstofloven definerer, hvem der er klageberettiget i en sag:

Borgere med retlig interesse

Enhver person eller husstand, der har en individuel, væsentlig og direkte interesse i sagens udfald (f.eks. naboer til et projektområde).

Landsdækkende foreninger

Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetager rekreative interesser.
Foreningen skal have vedtægter, der dokumenterer formålet, og repræsentere mindst 100 medlemmer.

Lokale foreninger

Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig lokal interesse i afgørelsen (f.eks. lokale grundejerforeninger eller DN-lokalafdelinger).

Klagebehandling og juridisk praksis

Hvilke typer afgørelser kan påklages?

Screeningsafgørelser (§ 21): Myndighedens beslutning om, at et projekt ikke kræver en fuld miljøvurdering, kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

VVM-tilladelser (§ 25): Den endelige godkendelse af et projekt og de dertil knyttede miljømæssige vilkår kan påklages fuldt ud.

Tilsynsafgørelser (§ 46): Tilsynsmyndighedens påbud eller mangel på samme kan påklages.

Hvad koster det at klage?

For privatpersoner udgør gebyret 900 kr.

For virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder udgør gebyret 1.800 kr.

Gebyret tilbagebetales fuldt ud, såfremt klager får helt eller delvist medhold i sagen.

Hvordan forholder nævnet sig til principiel praksis?

Miljø- og Fødevareklagenævnet er bundet af sine egne principielle afgørelser og EU-Domstolens praksis.

Eksempelvis slår Koppers-afgørelsen fast, at der ikke må meddeles tilladelser, som risikerer at føre til en forringelse af et vandområdes tilstand, og underkender teoretiske fortyndingsmodeller uden konkrete, repræsentative målinger.

Miljøvurderingsprocessen