Vurdering af, om et anlægsprojekt forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet og derfor udløser VVM-pligt.
Screeningen er den indledende fase for projekter opført på miljøvurderingslovens bilag 2 (f.eks. råstofgrave, industrianlæg, solcelleparker, spildevandsanlæg m.v.). Bygherren indsender en anmeldelse på et standardiseret skema jf. § 19 og bilag 5. Myndigheden (kommunen, regionen eller Miljøstyrelsen) skal herefter afgøre, om projektet har en sådan karakter og placering, at det skal gennemgå en fuld miljøvurdering med tilhørende miljøkonsekvensrapport.
Lovbestemte tidsfrister for screeningen
90 dage
Sagsbehandlingsfrist
Myndigheden skal træffe screeningsafgørelsen hurtigst muligt og senest 90 dage efter modtagelsen af alle nødvendige oplysninger (§ 22).
3 år
Gyldighedsperiode
En screeningsafgørelse bortfalder automatisk, hvis den ikke er udnyttet inden for 3 år, eller har været ubenyttet i 3 på hinanden følgende år.
4 uger
Klagefrist
Offentligheden og berørte parter har 4 uger til at påklage screeningsafgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet jf. § 36.
Hvordan vurderer myndigheden sagen? (Bilag 6)
Screeningsafgørelsen må ikke baseres på et løst skøn. Den skal altid tage udgangspunkt i de obligatoriske udvælgelseskriterier i lovens bilag 6:
1. Projektets karakteristika
Projektets samlede dimensioner, kapacitet og udformning.
Kumulation: Samlet effekt med andre eksisterende eller godkendte anlæg i området.
Forurening, emissioner, støj, støv, lugt og affaldsproduktion.
2. Projektets placering
Lokalområdets miljømæssige sårbarhed og bæreevne.
Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Beskyttet natur (§ 3), Natura 2000 og strengt beskyttede Bilag IV-arter.
3. Påvirkningens art
Påvirkningens geografiske udstrækning og berørte befolkningstal.
Sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet.
Kan skadelige virkninger reelt undgås ved bygherrens foreslåede afværgeforanstaltninger?
Spørgsmål og svar om screening
Hvad skal en screeningsafgørelse indeholde?
En screeningsafgørelse skal altid være begrundet med de konkrete hovedårsager under henvisning til kriterierne i bilag 6.
Hvis myndigheden vurderer, at der ikke skal laves miljøvurdering, skal afgørelsen præcisere eventuelle særkender eller de afværgeforanstaltninger, som bygherren har forpligtet sig til at gennemføre for at undgå væsentlige skadelige virkninger.
Hvad er forskellen på Bilag 1 og Bilag 2 projekter?
Projekter på bilag 1 (f.eks. store motorveje, lufthavne, større raffinaderier) er altid obligatorisk VVM-pligtige jf. § 18 og springer derfor screeningstrinnet over.
Projekter på bilag 2 er screeningspligtige jf. § 19, medmindre bygherren selv anmoder om en fuld miljøvurdering jf. § 19, stk. 4.
Fastlæggelse af miljøkonsekvensrapportens omfang, undersøgelsesmetoder og tidlig borgerinddragelse.
Når det er fastslået, at et projekt kræver en fuld miljøvurdering (enten via screening eller direkte via bilag 1), indledes afgrænsningsfasen (også kaldet scoping) jf. miljøvurderingslovens § 23. Formålet med afgrænsningen er at fastlægge rammerne for, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger og undersøgelser skal være, som bygherren skal levere i miljøkonsekvensrapporten.
Procestrin og lovbestemte frister
≥ 14 dage
Offentlig høringsfrist
For offentligheden skal myndigheden fastsætte en passende høringsfrist på mindst 14 dage jf. miljøvurderingslovens § 35, stk. 5.
Høring
Tidlig inddragelse
Myndigheden skal sende afgrænsningen af rapportens indhold i høring hos offentligheden og berørte myndigheder jf. § 35, stk. 3, nr. 2.
Bindende
Afgrænsningsudtalelse
På baggrund af høringen udsteder myndigheden en formel udtalelse jf. § 23, som bygherren skal lægge til grund for rapporten jf. § 20, stk. 3.
Hvad bør du holde øje med som borger?
Afgrænsningsfasen er borgerens og lokalforeningens absolut bedste chance for at påvirke, hvad der overhovedet skal undersøges. Hvis en specifik gene eller naturinteresse ikke skrives ind i afgrænsningsudtalelsen, bliver den sjældent undersøgt i rapporten:
Det brede miljøbegreb (§ 1, stk. 2)
Tjek, at afgrænsningen omfatter alle relevante lokale forhold: støj, støv, vibrationer, tung trafik, grundvand/OSD, lysmaster, Bilag IV-arter samt samlede (kumulative) effekter sammen med nabovirksomheder.
Faktiske og sæsondækkende målinger
Kræv, at der gennemføres fysiske kontrolmålinger og sæsondækkende feltundersøgelser (f.eks. padder, flagermus, fugle på de rette årstider) frem for teoretiske skrivebordsberegninger.
Belysning af rimelige alternativer
Kræv, at bygherren pålægges at undersøge og sammenligne rimelige alternativer for placering, udformning eller afværgeforanstaltninger jf. § 20, stk. 2, nr. 4.
Trin 3: Udarbejdelse af Miljøkonsekvensrapport (VVM)
Bygherrens faglige og tekniske hoveddokumentation af projektets forventede miljøpåvirkninger.
I dette trin er det bygherren (og dennes miljøtekniske rådgivere), der udarbejder selve miljøkonsekvensrapporten. Rapporten skal baseres på myndighedens afgrænsningsudtalelse (§ 20, stk. 3) og skal identificere, beskrive og vurdere projektets væsentlige direkte og indirekte virkninger på miljøet jf. bilag 7.
Hvad skal en miljøkonsekvensrapport indeholde? (Bilag 7)
1. Projektbeskrivelse & Nul-alternativ
Beskrivelse af det fysiske projekt, anlægs- og driftsfase samt "0-alternativet": Den forventede udvikling i lokalområdets miljø, hvis projektet ikke gennemføres.
2. Miljøpåvirkninger & Kumulation
Kortlægning af påvirkninger på befolkning, sundhed, natur (Bilag IV), jord, vandmiljø, luft, klima og kulturarv — herunder samspillet med andre godkendte projekter.
3. Afværgeforanstaltninger & Resumé
Konkrete foranstaltninger til at undgå eller reducere gener, et forslag til overvågningsprogram samt et letforståeligt, ikke-teknisk resumé målrettet offentligheden.
Borgerråd til granskning af rapporten
Resumé
Læs det ikke-tekniske resumé først
Loven kræver, at rapporten indeholder et ikke-teknisk resumé. Tjek, om konklusionerne i resuméet stemmer overens med data i de tunge fagrapporter.
Scoping
Blev afgrænsningen fulgt?
Efterprøv, om bygherren reelt har besvaret alle de undersøgelseskrav og faglige mangler, som myndigheden stillede i sin afgrænsningsudtalelse (§ 20, stk. 3).
Modeller
Gransk forudsætningerne
Undersøg de forudsætninger, der ligger til grund for støjberegninger, spredningsmodeller og trafiktal — f.eks. om der er regnet med gennemsnit frem for spidsbelastninger.
Trin 4: Myndighedens Gennemgang & Udkast til Afgørelse
Myndighedens uvildige kvalitetssikring, begrundede konklusion og udarbejdelse af udkast til VVM-tilladelse.
Når bygherren afleverer miljøkonsekvensrapporten, må myndigheden ikke blot ukritisk overtage bygherrens konklusioner. Efter § 24 skal myndigheden sikre sig, at rapporten opfylder lovens krav og bygger på den fornødne faglige ekspertise. Myndigheden udarbejder herefter sin egen selvstændige vurdering (begrundede konklusion) og udformer et udkast til afgørelse om tilladelse efter § 25.
Hvad sker der i trin 4?
Kvalitet
Faglig efterprøvning
Myndigheden kontrollerer, at rapportens målinger, datagrundlag og modeller er fyldestgørende. Hvis der er faglige mangler, kan myndigheden kræve supplerende oplysninger (§ 24, stk. 2).
Konklusion
Begrundet konklusion
Myndigheden sammenfatter sin egen selvstændige faglige vurdering af projektets væsentlige miljøpåvirkninger (§ 24, stk. 1).
Vilkår
Udkast til tilladelse (§ 25)
Myndigheden formulerer et formelt udkast til VVM-tilladelse, der fastsætter bindende vilkår og afværgeforanstaltninger for både anlægs- og driftsfasen.
Vigtigt for borgere og naboer: Tjek tilladelsens vilkår
Udkastet til VVM-tilladelse indeholder de konkrete vilkår, som bygherren skal overholde under anlæg og drift. Det er afgørende at kontrollere:
Målbare grænseværdier: Er vilkårene konkrete og målbare (f.eks. decibelgrænser på specifikke tidspunkter, milligram udledning pr. liter), eller er de vage hensigtserklæringer?
Moniteringsprogrammer: Forpligtes bygherren til uvildige kontrolmålinger for egen regning, som løbende indrapporteres til tilsynsmyndigheden?
Tilsyn og sanktioner: Er det klart defineret, hvilken myndighed der fører tilsyn, og hvad der sker ved vilkårsoverskridelser?
Trin 5: Offentlig Høring over Miljørapport og Tilladelsesudkast
Offentlighedens formelle mulighed for at indsende høringssvar og indsigelser mod projektet og det faglige grundlag.
Når miljøkonsekvensrapporten og udkastet til VVM-tilladelse foreligger, igangsættes den store offentlige høring jf. § 35. Myndigheden offentliggør det samlede materiale: bygherrens ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, myndighedens begrundede konklusion samt udkastet til afgørelse om tilladelse efter § 25.
Centrale elementer i høringen
≥ 8 uger
Høringsfrist
Loven fastsætter en absolut minimumsfrist på 30 dage, men for større projekter er fristen i praksis som standard mindst 8 uger (§ 35, stk. 3).
Aktindsigt
Fuld dokumentadgang
Offentligheden har ret til adgang til alle underliggende fagrapporter, interne notater og måledata under miljøoplysningsloven.
Høringsnotat
Myndighedens pligt
Myndigheden har pligt til at gennemgå og forholde sig sagligt til samtlige indkomne høringssvar i et samlet høringsnotat før endelig afgørelse.
Hvad kan offentligheden udtale sig om? (§ 1, stk. 2)
Under høringen kan der gøres indsigelse mod alle dele af projektet under det brede miljøbegreb:
Mennesker & Lokalsamfund
Støj, vibrationer, lugt og støv fra anlægsarbejde og fremtidig drift.
Tung trafik gennem boligområder, skoleveje og trafiksikkerhed.
Spildlys, lysmaster og visuel landskabelig dominans.
Natur & Biodiversitet
Påvirkning af § 3-beskyttede vandhuller, overdrev, hegn og skovbryn.
Forstyrrelse af yngle- og rasteområder for strengt beskyttede Bilag IV-arter.
Påvirkning af internationale Natura 2000-fugle- og habitatområder.
Vandmiljø & Grundvand
Risiko for nedsivning til områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).
Forureningsstoffer som PFAS, pesticider, tungmetaller og olie.
Forringelse af tilstanden i recipienter (vandløb, søer, fjorde).
Myndighedens endelige tilladelse eller afslag — og borgernes retlige klageadgang til Klagenævnet.
Efter at have behandlet de indkomne høringssvar træffer myndigheden endelig afgørelse om enten at meddele tilladelse til projektet på fastsatte vilkår (§ 27, stk. 1-3) eller afslå ansøgningen (§ 27, stk. 4). Afgørelsen offentliggøres jf. § 37 sammen med det samlede beslutningsgrundlag og høringsnotatet.
Betingelser for at klage over afgørelsen
4 uger
Absolut klagefrist
Klagefristen er præcis 4 uger fra den dato, afgørelsen er offentliggjort. Overskridelse af fristen med blot én dag medfører automatisk afvisning.
MitID
Klageportalen
Klagen skal oprettes og indsendes digitalt via Klageportalen på borger.dk eller virk.dk stilet til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Gebyr
Klagegebyr
Gebyret udgør 900 kr. for private og 1.800 kr. for foreninger/virksomheder. Gebyret tilbagebetales, hvis der opnås helt eller delvist medhold.
Hvem kan klage? (Locus Standi)
Borgere med væsentlig interesse
Naboer, lodsejere og herboende borgere, der berøres direkte og individuelt af projektets påvirkninger (støj, forurening, udsigt, trafik m.v.).
Lokale foreninger
Grundejerforeninger, beboerforeninger eller lokale naturforeninger, der har en væsentlig lokal interesse i afgørelsens udfald.
Landsdækkende organisationer
Foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Spørgsmål og svar om klagesager
Hvad prøver Miljø- og Fødevareklagenævnet?
Klagenævnet prøver retlige spørgsmål. Det vil sige, om myndigheden har overholdt lovens krav: om sagsoplysningen er fyldestgørende (officialprincippet), om der er lavet kumulative vurderinger, om habitatdirektivets regler for Bilag IV-arter er overholdt, og om partshøringsreglerne er respekteret.
Nævnet efterprøver derimod ikke det rene politiske eller lokalplanmæssige skøn, såfremt lovens rammer er overholdt.
Har en klage opsættende virkning?
Efter miljøvurderingsloven har en klage over en tilladelse som udgangspunkt ikke automatisk opsættende virkning. Klageren bør derfor i klageskriftet eksplicit anmode Klagenævnet om at tillægge klagen opsættende virkning, hvis byggeriet ellers igangsættes og forvolder uoprettelig skade på natur eller miljø.
Vurdering af, om lokalplaner, kommuneplantillæg eller sektorplaner kræver en strategisk miljøvurdering (SMV).
Når en kommune eller region udarbejder en plan (f.eks. en lokalplan, et kommuneplantillæg eller en råstofplan) jf. § 2, stk. 1, nr. 1, skal planen vurderes efter miljøvurderingslovens regler for planer og programmer.
Obligatorisk miljøvurdering vs. screening
Obligatorisk SMV (§ 8, stk. 1)
Planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af lovens bilag 1 eller 2, eller som kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, er altid obligatorisk miljøvurderingspligtige.
Screeningspligtige planer (§ 8, stk. 2)
Mindre lokalplaner for små områder på lokalt plan eller mindre ændringer i eksisterende planer skal screenes jf. § 10 efter kriterierne i lovens bilag 3.
Høring af berørte myndigheder
Før der træffes screeningsafgørelse, har planmyndigheden pligt til at høre berørte miljømyndigheder jf. § 32, stk. 3, nr. 1.
Afgørelse om ikke-miljøvurdering (§ 33)
Hvis kommunen vurderer, at lokalplanen ikke vil medføre væsentlig miljøpåvirkning, offentliggøres en screeningsafgørelse jf. § 33. Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet inden for en frist på 4 uger for så vidt angår retlige mangler (f.eks. mangelfuld sagsoplysning eller tilsidesættelse af bilag 3-kriterierne).
Fastlæggelse af, hvilke miljøtemaer og alternativer der skal undersøges i planens miljørapport.
Hvis planen er miljøvurderingspligtig, fastlægger planmyndigheden omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal indgå i miljørapporten jf. § 11. Formålet er at sikre, at rapporten fokuserer på de reelt væsentlige miljøproblemer frem for unødvendige detaljer.
Høring af berørte myndigheder (§ 32, stk. 3, nr. 2)
Ved afgrænsningen skal planmyndigheden høre berørte myndigheder (f.eks. nabokommuner, Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet eller Styrelsen for Patientsikkerhed), så relevante miljøhensyn fanges i tide, før rapporten forfattes.
Planmyndighedens faglige rapport, der dokumenterer planens forventede miljøpåvirkninger og rimelige alternativer.
Planmyndigheden udarbejder miljørapporten jf. § 12. Rapporten ledsager planforslaget og skal i overensstemmelse med lovens bilag 4 belyse de sandsynlige væsentlige virkninger på miljøet, herunder:
1. Nuværende miljøtilstand
Beskrivelse af den relevante miljøtilstand i planområdet og dens sandsynlige udvikling uden gennemførelse af planen ("0-alternativet").
2. Rimelige alternativer
Identifikation og evaluering af rimelige alternativer til planforslaget under hensyn til planens formål og geografiske anvendelsesområde.
3. Overvågningsprogram
Forslag til foranstaltninger til overvågning af de væsentlige miljøvirkninger med henblik på at identificere uforudsete negative virkninger.
Trin 4: Offentlig Høring over Planforslag og Miljørapport
Samtidig offentliggørelse og høring af planforslaget og miljørapporten hos borgere og berørte myndigheder.
Planforslaget og den ledsagende miljørapport offentliggøres samtidig jf. § 32, stk. 4. Myndigheden fastsætter en passende høringsfrist (typisk 8 uger ved lokalplaner og kommuneplantillæg efter planloven), hvor offentligheden og berørte organisationer kan fremsætte bemærkninger og indsigelser.
Hvad kan borgerne gøre?
Borgere og lokalforeninger kan indsende skriftlige høringssvar, der både adresserer selve lokalplanens bestemmelser og de miljøfaglige forudsætninger i miljørapporten. Myndigheden har pligt til at inddrage bemærkningerne forud for planens endelige vedtagelse.
Byrådets eller regionsrådets endelige vedtagelse, offentliggørelse og 4 ugers klageadgang til Planklagenævnet.
Planen vedtages endeligt af den kompetente myndighed (f.eks. kommunalbestyrelsen) og offentliggøres sammen med den sammenfattende redegørelse jf. § 34.
Klagemuligheder til Planklagenævnet
4 uger
Klagefrist
Klagen skal indgives via Klageportalen senest 4 uger fra den dag, den endelige plan og redegørelse er offentliggjort.
Retlige fejl
Hvad kan påklages?
Planklagenævnet efterprøver retlige spørgsmål — herunder om miljøvurderingslovens procedurer, sagsoplysningen eller høringsreglerne er overtrådt.
Ugyldighed
Konsekvens ved fejl
Væsentlige retlige mangler i miljøvurderingen eller i den sammenfattende redegørelse medfører som hovedregel, at lokalplanen kendes ugyldig.
Gå til de øvrige sagsprocesser
Vælg en proces for at se trin-for-trin guide, paragraffer og klagefrister:
Analyser af konkrete afgørelser og principielle klagenævnssager findes i sagsarkivet. Du kan også til enhver tid åbne det fulde officielle flowchart for hele processen.