Processen
De to veje i en miljøvurdering
Inden man går i gang, skal myndigheden finde ud af, om der overhovedet er behov for en stor undersøgelse. Det sker ad to veje:
Visse projekter og planer er så omfattende, at de altid skal undersøges grundigt. Det gælder f.eks. motorveje, olieraffinaderier eller store planer for energi og transport.
For mange andre projekter — f.eks. sommerhusområder eller mindre industri — laver myndigheden en hurtigere vurdering, kaldet en screening.
Hvis screeningen viser, at projektet kan påvirke miljøet væsentligt, bliver det miljøvurderingspligtigt, og den store proces starter. Hvis screeningen viser, at der ikke er nogen stor risiko, får projektet lov at gå videre uden yderligere miljøvurdering efter denne lov.
Processen: Fra plan til beslutning
Hvis det er besluttet, at der skal laves en fuld miljøvurdering, følger disse faste trin:
1. Afgrænsning (scoping) — Hvad skal vi undersøge?
Her bestemmes, hvilke emner undersøgelsen skal fokusere på — f.eks. støj, grundvand eller sjældne dyr.
Tidlig høring: Ved konkrete byggeprojekter skal myndigheden spørge offentligheden og andre myndigheder til råds allerede her. Borgere har mindst 14 dage til at komme med forslag til, hvad eksperterne bør undersøge. Ved overordnede planer høres her primært andre myndigheder.
2. Miljørapporten — Selve undersøgelsen
Bygherren eller myndigheden får eksperter til at udarbejde en grundig rapport. Rapporten skal beskrive de væsentlige påvirkninger og undersøge, om der findes bedre alternativer. Der skal altid være et ikke-teknisk resumé, så alle kan læse med uden at være eksperter.
3. Høring — Mulighed for at blive hørt
Når rapporten er færdig, bliver den lagt frem for offentligheden. For byggeprojekter varer denne høring mindst 8 uger. Her kan borgere sende kommentarer, bekymringer eller spørgsmål til myndigheden.
4. Afgørelse — Den endelige beslutning
Myndigheden samler alle oplysninger fra rapporten og høringssvarene. De skal derefter nå frem til en begrundet konklusion om, hvorvidt projektet eller planen kan godkendes, og hvilke krav der skal stilles for at beskytte miljøet.
Ret til at klage
Hvis en borger mener, at myndigheden har begået fejl i processen eller ikke har fulgt miljøreglerne korrekt, er der ret til at klage.
Hvad kan der klages over?
Der kan klages over både screeningsafgørelser — hvis myndigheden siger nej til en undersøgelse — og de endelige tilladelser til projekter og planer.
Hvem kan klage?
Miljøministeren, alle med en væsentlig interesse i sagen — f.eks. naboer — og visse miljøorganisationer med mindst 100 medlemmer.
Hvor og hvornår?
Klagen sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er offentliggjort.
Man kan især klage over retlige spørgsmål — det betyder, at nævnet tjekker, om myndigheden har fulgt lovens krav og procedurer korrekt hele vejen igennem.
Hvad er en miljøvurdering?
Miljøvurderinger skal gøre det muligt at forstå og tage stilling til, hvordan planer og projekter kan påvirke mennesker, natur og miljø.
Når en kommune, myndighed eller bygherre planlægger et projekt, kan der være mange forskellige miljøforhold, som skal undersøges. Det kan være natur og biodiversitet, vand, landskab, klima, støj, trafik, kulturmiljø eller menneskers sundhed.
En miljøvurdering handler derfor ikke kun om at beskrive et projekt. Den skal også undersøge projektets eller planens mulige miljøpåvirkninger og skabe et fagligt grundlag for de beslutninger, der træffes.
Hvilke planer og projekter kan miljøvurderes?
Miljøvurderinger kan indgå i mange forskellige typer af planer og projekter.
Jeg har blandt andet arbejdet med miljøvurderinger inden for:
Råstofgrave og andre projekter, hvor indvinding kan påvirke blandt andet natur, grundvand, landskab, støj og trafik.
Vurdering af blandt andet landskab, natur, fugle, flagermus, støj og påvirkninger af nærliggende områder.
Vurdering af blandt andet arealanvendelse, natur, landskab, biodiversitet og visuelle påvirkninger.
Vurdering af blandt andet vandløb, vandmiljø, økosystemer, sedimenttransport, natur og landskab.
Vurdering af, hvordan ændringer i arealanvendelse og planlægning kan påvirke miljøet.
Vurdering af miljøpåvirkninger fra eksempelvis elforbindelser, kabler, transformeranlæg og anden energiinfrastruktur.
VVM og miljøvurdering af projekter
Når man taler om miljøvurdering af konkrete projekter, møder man ofte betegnelsen VVM.
VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet og bruges om miljøvurderingsprocessen for konkrete projekter.
Et projekt kan være omfattet af reglerne på forskellige måder. For nogle projekter er der krav om en miljøkonsekvensvurdering, mens andre projekter først skal gennemgå en VVM-screening.
VVM-screening
En VVM-screening er en vurdering af, om et konkret projekt kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet.
Det betyder, at screeningen kan få stor betydning for, hvordan projektet skal behandles videre.
En screening bør derfor ikke kun ses som en formalitet. Det centrale spørgsmål er, om de relevante miljøpåvirkninger er identificeret og vurderet tilstrækkeligt.
Læs mere om VVM-screening →Hvad ser man på i en miljøvurdering?
Der findes ikke én fast liste over miljøpåvirkninger, som er relevant for alle projekter.
Det afhænger af projektet, placeringen og de konkrete forhold i området.
En miljøvurdering kan blandt andet omhandle:
- natur og biodiversitet
- beskyttede arter og naturområder
- grundvand og overfladevand
- jord og forurening
- landskab og visuelle påvirkninger
- klima og klimatilpasning
- støj og vibrationer
- luftforurening
- trafik
- menneskers sundhed og levevilkår
- kulturarv og kulturmiljø
- ressourceforbrug og affald
- kumulative miljøpåvirkninger
Det sidste punkt kan være særligt vigtigt.
Et projekt skal ikke nødvendigvis vurderes isoleret fra alt andet, der foregår i området. Hvis flere planer og projekter påvirker de samme miljøforhold, kan deres samlede påvirkning være relevant.
Hvordan kan man som borger forstå en miljøvurdering?
Miljøvurderinger kan være omfattende og indeholde både tekniske rapporter, beregninger, kort, bilag og faglige vurderinger.
Det kan gøre det svært at se, hvilke oplysninger der faktisk er afgørende for den endelige beslutning.
Når man læser en miljøvurdering eller en VVM-screening, kan det derfor være relevant at spørge:
Hvad skal ændres, hvor skal det ske, og hvordan skal det etableres og drives?
Er der eksempelvis natur, vandløb, grundvand, landskab eller beboere tæt på projektet?
Er der foretaget undersøgelser, beregninger eller andre faglige vurderinger?
Er der forhold, som ikke er tilstrækkeligt undersøgt, eller hvor grundlaget for vurderingen er usikkert?
Kan flere projekter tilsammen påvirke de samme miljøforhold?
Er der en tydelig sammenhæng mellem oplysningerne, de faglige vurderinger og den endelige konklusion?
Det betyder ikke, at en miljøvurdering nødvendigvis er forkert, fordi man kan stille spørgsmål til den. Men spørgsmålene kan være et vigtigt udgangspunkt for at forstå sagen nærmere.
Miljøvurderinger og offentlig deltagelse
Miljøvurderingsprocesser giver i forskellige dele af processen mulighed for offentlig deltagelse.
For borgere og lokale grupper kan det være vanskeligt at vide, hvad man konkret skal kigge efter, når et omfattende materiale kommer i høring.
Det kan være mere nyttigt at fokusere på nogle få centrale spørgsmål end at forsøge at kommentere på hele materialet.
Eksempelvis:
- Er der miljøpåvirkninger, som ikke synes at være undersøgt?
- Er oplysninger om området korrekte?
- Mangler der relevante alternativer?
- Er påvirkningerne beskrevet realistisk?
- Er der taget tilstrækkeligt højde for kumulative påvirkninger?
- Er der uoverensstemmelser mellem rapportens oplysninger og dens konklusioner?
Er I en lokalforening eller borgergruppe?
Mange miljøsager rammer ikke kun én enkelt borger, men et helt lokalområde — en lokalforening, et landsbylaug eller en gruppe naboer, der står sammen om en sag.
Hvis I er en forening eller gruppe, der arbejder med en konkret sag — eller løbende følger flere sager i jeres område — er I særligt velkomne til at kontakte mig.
Jeg kan blandt andet hjælpe med:
- at skabe overblik over en miljøvurdering eller VVM-screening
- at pege på, hvilke miljøfaglige spørgsmål der kan være relevante at rejse i et høringssvar
- at forklare sammenhænge, som kan være svære at gennemskue i tekniske rapporter
Da en forening ofte repræsenterer flere borgere, kan indsatsen her nå bredere ud end en enkeltstående henvendelse — og jeg prioriterer derfor gerne den slags sager, når jeg har mulighed for det.
Kontakt: kontakt@voresmiljo.dk
Har du en konkret miljøvurdering?
Hvis du som borger eller lokal borgergruppe sidder med en miljøvurdering, VVM-screening eller anden miljøfaglig afgørelse, som du har svært ved at gennemskue, er du velkommen til at kontakte mig.
Jeg tilbyder frivillig faglig hjælp, når jeg har mulighed for det.
Du kan sende:
- en kort beskrivelse af sagen
- den relevante afgørelse eller miljøvurdering
- eventuelt høringsmateriale
- andre dokumenter, som du mener er relevante
Jeg kan hjælpe med at skabe overblik over materialet og se på de miljøfaglige spørgsmål, der ligger bag sagen.
Kontakt: kontakt@voresmiljo.dk
Om Vores Miljø
Miljøvurderinger er mit faglige hovedområde. Vores Miljø er et personligt initiativ, hvor jeg bruger min erfaring fra kommunalt myndighedsarbejde og forskning til at gøre miljøvurderinger og miljøfaglige problemstillinger mere tilgængelige.
Læs mere om mig →